Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for fagfordeling på Skibet Skole

Med udgangspunkt i Skibet Skoles samlede beskrivelse om Vision, Værdier og Fokuspunkter skal fagfordelingen hvert skoleår udmunde i:

 

  • At børnene oplever at have fagligt og pædagogisk kompetente lærere

  • At medarbejderne udnytter deres faglige, pædagogiske og personlige kompetencer og ressourcer bedst muligt. 

 

Fagfordelingen på Skibet Skole sker således efter følgende overordnede principper:

 

  • Det tilstræbes, at fagfordelingen foregår på baggrund af individuelle tilkendegivelser fra lærerne, hvor eventuelle ønsker på forhånd er forelagt ledelsen.

  • Det tilstræbes, at der er så få lærere/pædagoger som muligt omkring en klasse/årgang i hhv. indskolingen 1.-3- klasse og på mellemtrinnet 4.-6- klasse.

  • Det tilstræbes, at læreren har mere end ét fag i en klasse

  • Det tilstræbes, at det sammensatte team omkring en klasse/årgang balancerer sig (inden for rimelighedens grænser) i forhold til erfaring, uddannelse og kompetencer, alder, køn og fag.

  • Det tilstræbes, at kontaktpersons-rollen varetages af den samme person, alternativt som minimum af medlemmer fra det samme team (lærere/pædagoger), i hhv. indskolingen 1.-3- klasse, på mellemtrinnet 4.-6- klasse og i specialafdelingens udskoling 7.-9- klasse. 

 

Under hensynstagen til at ovenstående principper er opfyldt, gælder endvidere følgende principper:

 

  • Ved sammenfaldende ønsker om fag/klasser har lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag fortrinsret ved fordeling af undervisningsopgaverne.

  • Lærere med specialpædagogisk efteruddannelse har fortrinsret ved fordeling af undervisningsopgaver i hhv. special afdelingens og almen afdelingens specialundervisnings-team. 

 

Ovenstående principper skal til enhver tid tage hensyn til ledelsesretten

– dog bør der foreligge en klar begrundelse fra ledelsen side i det tilfælde, at fagfordelingen trodser princippets forskrifter. Det anbefales i disse tilfælde, at skolebestyrelsen overordnet set orienteres, uden dog at gå i detaljer omkring de enkelte lærere. 

 

Senest revideret juni 2022