Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for antimoppestrategi

På Skibet Skole tolererer vi ikke mobning. Alle børn på Skibet Skole har ret til en tryg hverdag og at være en del af fællesskabet. Vi har fokus på den enkelte elev og på fællesskabet.  Vores mål er at give eleverne det bedste læringsmiljø, derfor har vi fokus på sociale relationer på alle klassetrin. 

 

Hvad er mobning, og hvordan skal vi forstå mobning?

Børn kan være hårde ved hinanden. De driller og udfordrer hinanden. Når drillerierne bliver vedvarende, når tonen bliver grovkornet og når et barn bliver udelukket fra fællesskabet, så er der tale om mobning.

Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

  • Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller

  • Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer

  • Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng barnet indgår i.

På Skibet Skole skal der være plads til forskellighed. Plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer.

Plads til at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske. Samme ret til at være trygge og en del af fællesskabet.

På Skibet skole arbejder vi med berigende fællesskaber…….

 

Trivsel

På Skibet skole ønsker vi, at alle elever trives. Vi ønsker at lære alle elever positiv adfærd.

Hvis mistrivsel eller mobning forekommer, træder følgende plan i kraft

  • Orientering af klassens lærerteam og skolens ledelse

  • Individuelle samtaler med de involverede børn

  • Samtale med offerets og mobberens forældre

  • Evt. klasseforældremøde hvis det vurderes at være nødvendigt

 

Digital dannelse

I forbindelse med anvendelse af mobiltelefoner og andre digitale medier, gælder følgende:

  • Vi arbejder kontinuerligt med elevernes digitale dannelse og god digital opførsel. Vi sætter fokus på net-etik på alle årgange. Eleverne er måske digitalt teknisk dygtige, men har ikke modenhed til at kunne begå sig etisk på nettet.

  • Mobiltelefoner kan indarbejdes og bruges som et effektivt redskab i undervisningen.

  • Vi giver eleverne en digital dannelse, hvor der som en naturlig del af undervisningen arbejdes med opførsel, digitale spor, kildekritik mm. 

 

Forebyggelse

På alle klasser arbejder vi med elevernes sociale kompetencer samt klassens dynamik og tryghed. Dette sker bl.a. ved hjælp af:

  • Lærer/elevsamtaler

  • Formulerer mål omkring klassefællesskab og trivsel på alle årgange min. 1 gang årligt.

  • Elevråd

  • Skole/hjem-samtaler

  • Tydelige gensidige forventninger mellem skole og hjem

  • Tæt forældresamarbejde

  • Forældremøder

  • Prioriterer, at ressourcepersoner uddannes og trænes i at udbrede og forankre viden om mobning og digital dannelse.

  • Sikrer at resultater fra trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering benyttes i forhold til at forebygge og bekæmpe mistrivsel.

 

 

 

 

Senest revideret juni 2023