Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden

Formål

Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen.

I løbet af skoleåret finder følgende fællesarrangementer traditionelt sted:

  • Skolestart

  • Motionsdag

  • Skibet Skole Festival (åbent hus-arrangement)

  • Fordybelsesuger 

  • Fagdage med varierende indhold - bl.a. læsedage og matematikkens dag

  • Skolens fødselsdag

  • Fastelavn

  • Fællessamling inden efterårsferien, juleferien, vinterferien og påskeferien

  • Morgensang tirsdage og torsdage

  • Sidste skoledag


Skolens ansvar


Skolen tilstræber, at mærkedage og højtider markeres og fejres i fællesskab.

Skolen tilstræber at tilbyde fællesarrangementer med aktiviteter og forestillinger til alle klassetrin.

Skolen tilstræber at afholde f.eks. morgensamling som et ugentligt samlingspunkt for hele skolen.


Ekskursioner og lejrskoler

Formål


Ekskursioner og lejrskoler skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling, styrke sammenhængskraften på skolen og mellem skolen og samfundet.

 

Skolens ansvar


Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner i god tid – både i forhold til praktiske omstændigheder og læringsmål.

Skolen tilstræber at afholde alle udgifter til kost i forbindelse med ekskursioner og lejrskoler [folkeskoleloven, § 40, stk. 5, og § 50, stk. 7]

Skolen tilstræber, at eventuel betaling af kostpenge til ekskursioner eller lejrskole kommer på dagsordenen for et forældremøde.

Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler kommer på dagsordenen for et forældremøde.

Skolen tilstræber, at alle klasser er på lejrskole mindst to gange i løbet af skoletiden.

Skolen tilstræber at inddrage forældrene i planlægning af og evt. deltagelse i ekskursioner og lejrskoler, når det er relevant.

Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.

Skolen tilstræber, at der deltager voksne af hvert køn i lejrskolerne.

 

Forældrenes ansvar


Alle klasser kan oprette klassekasser, hvortil forældre og elever evt. i samarbejde med skolen kan indsamle midler til formål, der går ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget.

 

Skolerejser

Formål
 

Skolerejser er et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning, der primært har sigte på klassens samvær og fælles oplevelser.

Skolens ansvar


Skolen tilstræber, at alle klasser er på skolerejse mindst en gang i løbet af skoletiden.

Skolerejser planlægges i fællesskab mellem elever, forældre og personale.

Skolen bidrager så vidt muligt til, at elever og forældre i fællesskab kan rejse midler, som kan dække udgifter til en skolerejse.

Skolen bør sikre, at elever er forsvarligt forsikringsmæssigt dækket under skolerejser.

Det er frivilligt for eleverne at deltage i skolerejser, og til de elever, der fravælger skolerejsen, tilbyder skolen alternativ undervisning.

Der bør ikke afholdes skolerejser, som ekskluderer nogen på grund af økonomi.

Skolen afholder så vidt muligt udgifterne til personalets deltagelse i en skolerejse.

Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på skolerejser kommer på dagsordenen for et forældremøde.

 

Forældrenes ansvar


Elever og forældre samarbejder om at rejse midler, der kan dække udgifter til en skolerejse.


Praktik og brobygning

Formål
 

Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.


Skolens ansvar


Skolen tilstræber, at alle elever kommer i praktik i 8. og 9. klasse.

Skolen tilstræber, at der opsættes individuelle mål for alle praktik- og brobygningsforløb.

Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.


Forældrenes ansvar


Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.

Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden og skolen med at finde praktiksteder til eleverne.

 

Senest revideret januar 2023